Data – Ental eller flertal?
Ordet data er strengt taget flertalsformen af datum. I praksis kan data både være et tælleligt navneord og et ikketælleligt massenavneord. Som tælleligt navneord står data med kvantificeringsbestemmere som flere, mange, etc. og det efterfølgende udsagnsord er flertal, fx The patient data are reported in Table 1 eller Data were collected retrospectively from patient medical records.
Som ikketælleligt massenavneord er data utælleligt (lige som research og information). Enhver mængde af det behandles derfor som en udifferentieret enhed, og der bruges ikke kendeord (a/an) og kvantificerende ord før data i denne betydning. Et eksempel: Clickstream data yields high-resolution maps.
Nogle gange er det mere tydeligt end andre, om data er et tælleligt eller ikketælleligt navneord. Dårligt: Data for six schools is reported separately, comparing pretest and post-test scores for significant differences. Godt: Data for six schools are reported separately, comparing pretest and post-test scores for significant difference. Bemærk, at der er flere og flere, der konsekvent behandler data som et ikketælleligt massenavneord.
Hvad kan du gøre? Brug data som tælleligt flertalsnavneord (are), når du refererer til dataundergrupper, og som ikketælleligt massenavneord (is), når du refererer til en samlet datamængde. Men forskellige forskningsområder har deres egne traditioner for, hvordan de bruger data. Tjek om man i dit forskningsfelt bruger ental eller flertal og følg som udgangspunkt flertallet!